Banner
I Indien – og så alligevel ikke rigtigt …
This is my site Written by ;o] TT on 22/06/2009 – 8:22 am

22. Juni 2009

En af de vidunderlige ting ved Indien er, at når Indien bliver for indisk, så er det helt og aldeles muligt at finde et sted i Indien, hvor man helt kan glemme at man er netop i Indien. Misforstå mig ikke: Jeg holder meget af Indien, men nogle gange er det altså godt med et lille break.
I går var en af de dage, hvor Yours Truly for første gang deltog i en af de berygtede BEC Sunday Brunch’es. Galskaben foregik på et af byens bedre hoteller, The Park (se billeder via linket), hvor der er en fremragende brunchbuffet for 1000 rupees (ca. 100 kroner!!??), incl. pool, øl og cocktails ad libitum og hvad hjertet ellers kan begære. Og lad mig bare sige at ud over ganske glimrende mojitos og appletinies (I know, hvor tøset er det lige!!) så er der en pastakok, der laver lige den slags paste man vil have. Hvis det virkelig er sandt at vejen til en mands hjerte går gennem maven, så må hun godt nok opleve et betragteligt antal frierier hver dag. Fantastisk mad 🙂
Når brunchbuffet’en så lukker kl. 15.30 kan man jo altid fortsætte med Gin & Tonics – som sagt, så gjort. Det blev en halvsen aften, men jeg er jo et ungt og friskt menneske, så kroppen har det faktisk ganske glimrende i dag 🙂
NB: Jeg har en fornemmelse af at facebook er leveringsdygtig i et par billeder af udskejelserne 🙂 Skål!

;o] TT

Posted in:  

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.