Fik lige tilsendt nedenstående billede, som jeg synes jeg ville dele.
Det er åbenbart sådan, at hvis man ser danserinden dreje med uret, så bruger man mest højre side af hjernen, som eftersigende er styrende for kreativitet, fantasi m.m. Hvis du derimod ser hende dreje mod uret, er det venstre side af hjernen der bliver aktiveret oftest og den halvdel skulle så være der hvor blandt andet logikcentret sidder.
Mig: Well. Efter at rulle med øjnene to gange – kigge hastigt til venstre tre gange og spytte mig selv over højre skulder er jeg faktisk i stand til at få tøsen til at skifte retning…. hmmm .. gad vide hvad det siger?
Prøv selv. Du kan læse artiklen, med en længere liste over hvilke egenskaber der hører til hvilken halvdel af den fedtklump vi med højeste respekt plejer at betegne som hjernen, her.
PS: Hvis hun står stille, så gør lige os alle en tjeneste og tag et smut forbi din doktormand m/k og få en diagnose 😉
Når man nu ikke kan lave så meget med armen i gips, så laver man tit nogle mærkelige ting. f.eks har jeg nu brugt 15 min på at stirre på danserinden – og rent faktisk skifter hun retning. Efter ca 30 omdrejninger (ca gennemsnit) skifter hun fra højre til venstre ben og samtidig skifter hun også retning.
Ja det var en interessant opdagelse. Godt gipsen snart skal af.